Loge nr. 52 URANIA's historie

 

 

Foreningen “ Urania “ i Maribo blev stiftet d. 18. januar 1915, og blev sanktioneret af Storlogen d. 16. februar 1915. 


Møderne blev afholdt på Olsens Hotel. Da hotellet brændte vinteren 1917, opstod der lokalenød. Møderne kunne dog en tid afholdes hos Broder bankdirektør Sørensen i bankens lokaler. Senere lejede logen sig ind på et andet hotel.

I oktober 1920 blev Hotel Søro til salg. Brødrene købte hotellet og gav det navneforandring til Hotel Dana. Allerede i november samme år enedes brødrene om at bygge den nuværende Ordensbygning. Brødrene drev med hjælp af forpagter hotellet, som først blev solgt fra i 1994.

Loge 52 “Urania“ blev stiftet d. 29. januar 1922. Logen har klaret sig gennem årene — selvfølgelig ikke uden problemer. Under krigen blev vi hjemløse nogle år, fordi besættelsesmagten ville bruge bygningen.

Medlemstallet svinger omkring 60. Logen har et godt rodnet, idet der er en pæn tilgang af unge brødre. Vi må så håbe, at toppen kke er for vissen.

 

Navnet URANIA

Det er ikke noget steds anført hvorfor stifterne af logen valgte dette navn. Det følgende står dog fast og kunne være en meget god grund til valget.

urania

 


• Urania er i den græsk mytologi musen (beskyttende gudinde) for astronomien.

• Hun er ifølge traditionen datter af Himlen og Lyset .

• Urania er afledt af ordet "ouranos" som på græsk betyder himmel.

• Hun er den som løfter menneskets tanker fra det jordiske til himmelske højder og giver det harmoni og    fred.

• Hun står for universel kærlighed.

• De som er mest optaget af filosofi og himlen er kærest for hende.

 

"For, den der holder af at lade sjælen flyve mellem himlens tinder
og med sit intellekt at nærme sig til stjernerne,
hans stræben ligner ikke menneskers, men guders,
han ejer noget der kan hæve sjælen op fra jorden.''

                                                                                Tycho Brahe